Om

Mit navn er Mascha, jeg er 30 år gammel og bosat i Tilst vest for Aarhus.
Jeg er kæreste med Teis, “Københavneren” som egentligt bare er sjællander, men som på alle måder fuldender mig.

Til januar 2020 flytter vi i et fint nyt rækkehus i Gl. Brabrand tæt på skov og sø. Her tager vi for alvor hul på livet som den moderne sammenbragte familie, som vi nu og engang er.

Jeg blev første gang mor som 19 årig, her fik jeg Elias som er født i april 2008. Efter 4 år som enebarn fik Elias en lillebror, Liam som blev født i 2012.

I langt tid var jeg egentligt fast besluttet på at det med at have en kæreste, og det at skulle have flere børn ikke var en del af mine fremtidsplaner.
Dog dukkede Teis op i mit liv, og sammen har vi fået Keylah hun er født september 2019.

Tanken bag denne blog er at det kommer til at handle om alt fra kærlighed, kaos og alt her i mellem. Jeg er en ganske almindelig mor, med en knap så almindelig familie.