Grønnere børn

Hæklet flodhest, købt i Kids2Kids til 10.-

Nogle stejler totalt over ordet, mens andre er ellevilde med ordet.
Ordet som det hele handler om er GENBRUG.

Jeg har personligt altid selv haft det svært med ordet genbrug.
Jeg har tidligere forbundet ordet med mobning, skrammel, uhygiejnisk, NO-GO osv. MEN jeg er HELDIGVIS blevet ældre, og tildels også klogere.

Genbrug er guld, ISÆR med børn. Og det er der nogle meget geniale mennesker der har “udnyttet”. Jeg har stor set altid købt nyt til drengene, men for et eller to års tid siden begyndte jeg at benytte mig af Reshopper, og andre steder der solgte børnetøj (for hold nu magle, de vokser jo hurtigere end ukrudt de kære børn)

Med tiden er genbrugsbutikkerne til børn også blevet rigtig IN, tror 2019 er året hvor at genbrugsbutikker virkelig har formået at slå igennem.
Man kan rent faktisk både se og mærke tøjet inden man køber det nu. Og det er jo virkelig fedt at kunne det. For selvom man kan finde GULD blandt genbrug, så kan man altså også finde noget værre skrammel imellem.

Og helt ærligt, ikk. Så er der sgu ikke noget værre end at tro man har gjort sig et kup/fund og det så f.eks er fyldt med huller/pletter.

Secondhand

I Tilst, har vi været så super heldige at der faktisk er åbnet en secondhand børnetøjsbutik, nemlig Kids2Kids.
(Dette er i øvrigt ikke samarbejde, betalt reklame eller andet. Kun en varm og selvvalgt anbefaling fra mig)

Jeg har lige forlænget min standleje med 4 uger, det er 3. periode jeg er startet på. Jeg køre kun tøj til drenge denne gang. Jeg synes egentligt hurtigt da jeg havde min første stand, at det var lidt uoverskueligt at jeg havde mixet både drenge tøj og pige babytøj.
Så vi tager lidt ved lærer af det, og køre rent drenge-lir på denne.

Jeg skal jo flytte lige om ikke så længe, og jeg har så afsindigt meget drenge tøj liggende. Jeg har været en kegle til at få ryddet ud hen af vejen, drengene og jeg har boet her i 5,5 år og stor set intet tøj solgt ud i den periode. Gæt selv hvor meget der så befinder sig. Så afsted til Kids2Kids med det.

Anyways, så er jeg sgu helt ærlig vild med konceptet, jeg får ryddet ud, og andre får glæde af det vi ikke længere bruger. Endnu bedre er vi får mønt u af det, så vi kan købe nogle nye ting. Vi har solgt alt fra tøj, legetøj, bøger til tilbehør på børneværelset.

Har du haft en stand hos en secondhand børnebutik?

Genbrugsguld

Jeg selv har købt en del tøj, især til Keylah. Har sørget for at der er købt en del til størrelse 68 og 74 allerede. Hun vokser simpelthen så hurtigt, hun er jo knap 3 måneder gammel og er allerede på vej i størrelse 68. STOP TIDEN!

Her er et udpluk af vores genbrugsguld til Keylah

Jeg synes dog det kan være svært at finde noget til større drenge, det må jeg erkende. Dog har vi fundet lidt. Liam har fundet en Pokémon mappe, som han bare måtte eje. Og så sent som igår, fandt jeg en Tommy Hilfiger T-shirt til Elias, den kostede sølle 40,- hvilket jeg synes er en super fin pris. Et Wheat termosæt i størrelse 80, som jeg tænker Keylah kan bruge i løbet af 2020 det gav jeg 75.- for.

Endnu en fordel er at man ikke er så øm over at ens børn får ødelagt tøjet, når nu man giver så reduceret en pris i forhold til nypris.

Hvorfor så vælge genbrug?

  1. Du spare en masse penge.
    (og børn er ihvertfald ikke gratis)
  2. Farvel til kemi
    (børnetøj indeholder Kemi, så derfor jo mere det er vasket jo bedre)
  3. Mindre belastning af miljøet.
    (ny produktion af tøj, er på toplisten over miljøbelastning)
  4. Skattejagt.
    (Genbrug er lidt ligesom en skattejagt, men ved sjældent hvilket guld man ender med)

Der er i øvrigt mange flere gode grunde.
Har du børn, så vil jeg virkelig anbefale dig at gøre det samme som jeg.

Køber du genbrug?
hvis ja, hvad er dit bedste fund?
hvis nej, hvorfor ikke?

Skriv et svar