Dåbsforberedelser

K.E. kom på arbejde allerede på hendes fjerde levedøgn. Dåbsdatoen havde været fastsat længe, alt var klart, vi manglede egentligt bare baby før vi kunne få sendt invitationerne sendt ud.

Well, well, well, 31 august havde jeg jo termin. Hele gravidteten var jo ikke så super fantastisk, så jeg var ret sikker på at jeg ville føde før termin denne gang. Det skrev jeg faktisk også om tilbage i juli, det kan du læse om hér.

Snydt

Men nej vores datter kom først 8 september 2019, så jeg fik måske en smule pres over at skulle have sendt invitationerne ud. Vi skulle trods alt holde barnedåb den 19 oktober 2019.

Under graviditet med Keylah besluttede vi at vi ikke ville dele billeder på facebook eller for den sags skyld instagram. Så da vi snakkede dåbs invitationer besluttede vi at vi i stedet for billeder, ville lave en invitation med et fodaftryk af Keylah’s fod.

Faktisk synes jeg det at alle hver især har fået et fodaftryk, er super personligt. Der var ingen fodaftryk der var ens, nogle var pænere end andre. Men igen, så er de bare super personlige, og det er så fint et minde synes jeg.

Keylah var fire dage gammel da jeg lavede intet mindre end 30 aftryk af hendes fod, hun lå bare der på dynen, midt på spisebordet og fandt sig i det hvilket jeg på ingen måde havde turde håbe på.

Jeg havde så mange idéer og tanker omkring dåben, og det eneste der begrænsede mig var nok egentligt pengene. Havde jeg haft Dankort med ubegrænset adgang til penge så var der nok gjort endnu mere, end der i forvejen var.

Jeg havde nærmest fra start planlagt at jeg ville ha’ et Krea-bord, en Candy-bar og et velkomst skilt, som skulle stå sammen med de alkoholfrie velkomstdrinks.

Jeg besluttede også lyn hurtigt at jeg skulle have bare lidt fondantcookies til candybaren. Dem bestilte jeg hos dygtige Coookiesnsweets – som har min allervarmeste anbefalinger.

Jeg kender den søde og kreative ejer af coookiesnsweets, og fik tilsendt at hun havde lavet to ekstra cookies, en Mama Mascha og en Baba Teis.
Blev sgu helt ærligt lidt rørt, da jeg midt i al’ kaoset af de sidste ting, blev mindet om at det er vores barn der skal døbes, os to der har skabt det her lille smukke barn.

Et ønske opfyldt

Det var trods alt en pige der skulle døbes, og at blive mor til en pige har jeg altid haft et brændende ønske om. Da jeg som teenager var meget fast besluttet på at skulle have børn, var mit største ønske at blive mor tidligt, så jeg kunne få lov at være ung med mit barn/børn.

Mit andet ønske var at jeg skulle have en dreng først, og så en pige. Grunden til denne rækkefølge var udelukkende at storebror skal kunne passe godt på sin lillesøster. Keylah har to brødrede, så hun har dobbelt op på beskyttelse, så det er kun endnu bedre.

Nå, det var lige et sidespor. I candy-baren havde jeg også lavet kyskager. Der havde jeg købt Candy Crunch fra bolcheriet.
Jeg købte hindbær, og kirsebær smag som jeg dryssede ud over inden jeg smed dem i ovnen. Candy Chunch findes i fire forskellige smage, og koster 40.- pr. glas, de kan findes på deres hjemmeside.

Kyskagerne var et kæmpe hit blandt alle, der blev spist mange, men der var virkelig også mange tilbage efterfølgende.

Candybar

Fordelen ved at bo i Tilst er at E45 ligger 4 minutter fra vores nuværende adresse, så at skulle en tur over grænsen tager ingen tid. Når det kommer til den mængde slik jeg havde købt til barendåben var/er jeg simpelthen for nærig til at ville give prisen i Danmark. Jeg tror samlet set er der slik for omkring 300.- på overstående billede, muligvis også lidt mindre.

Jeg blandende to bøtter slik til 3,95 pr 100 gram. jeg blandede for 187,- i alt, og heraf tror jeg kun halvdelen af det gik til barnedåben, resten var her hjem til os selv. Vi havde dog også MASSER af slik med hjem igen, utroligt nok for alle fik blandet en pose slik, og nogle fik hentet flere gange.

Jeg vil rigtig gerne dele flere billeder fra dåben, men jeg afventer forsat på at få tilsendt en masse billeder fra dåben. Derfor vil jeg først dele endnu mere, når jeg har modtaget de sidste billeder.

Jeg glæder jer til at dele dem med jer, har I nogle spørgsmål, eller brug for hjælp til idéer så spørg endelig løs.

1 comment / Add your comment below

  1. Ja det er jo nemmere sagt end gjort, når dem med billederne i fotoapparatet er langsomme. Håber virkelig de er blevet god, bare nogle af dem. Har et okay kamera, fotografen er bare ikke så god 🤪

Skriv et svar